JesseGhanaDance Afrikansk dans
jesse_wave
"Sommetider fortæller dansen et folks historie, og andre gange giver den moralske ’instruktioner’ til, hvordan man skal leve et harmonisk og godt liv."

De fleste afrikanske danse har deres oprindelse i religiøse traditioner eller sociale formål. Over det meste af Afrika er historiefortællinger traditionelt mundtligt overleveret fra generation til generation, men udover den mundtlige overlevering er store dele af fortællingerne også blevet formidlet gennem dans. Dette er en af årsagerne til, at dans og sang har været så vigtig for at formidle kultur og baggrund. Dansen bruges ved næsten alle religiøse, sociale eller kulturelle begivenheder.

Bambaya: (Betyder: Vi kommer i sang og dans, og viser hvem vi er).
Denne muntre dans stammer fra landsbyen Dagbon, Northern region i den Nordlige del af Ghana. Dansen danses til fest, oftest fejring af bryllup og barnedåb. Den danses også, når der fx er rådslagning mellem regionens konge og befolkningen, hvor dansen danses som indledning til eventuelle forhandlinger. Man bruger dansen til at lære andre folk at kende og få kommunikation i gang. Det er en glad dans, som starter langsom og bliver hurtigere i tempo og højere i volumen, som den skrider frem.

Agebekor:
Denne udtryksfulde dans er en af de ældste krigerdanse og energidanse fra Ewe-stammen med en meget kraftfuld musik. I dansen øges energiniveauet og adrenalinen pumper, således krigerne bliver klar til kamp. Dansen udspringer fra en mytisk forestilling og udvikledes ved at jægerne iagttog de overnaturlige dværge, som dansede i skoven. De kopierede dansen og brugte den, når de skulle opildnes til jagt. Nu om dage bruges dansen som et symbol for, at man ikke ønsker krig, og danses bl.a. når der afholdes demonstrationer eller faglige møder, men hvor man ikke ønsker voldelig adfærd.

Sikyi:
(Navn på en landsby og dans, danset af folkene i denne landsby).
Denne dans af en af de ghanesiske ungdomsdanse, der handler om kærlighed. Dansen danses primært i Ashanti og Brong-Ahafo byerne. Mest unge mennesker danser denne dans, gerne piger, som samtidig synger en sang, der handler om, at de ikke har råd til dyrt flot tøj, men at de alligevel ser godt ud. Herefter kommer drengene og prøver at score pigerne, ved at prøve at vise dem nogle dansebevægelser – der konkurreres blandt pigerne og drengene om, hvem der kan danse de sejeste bevægelser.

Gå til "Kontakt" for yderligere information og bookingoplysninger.
Foto: Pauli Minaar Webdesign og grafik: Foldagers